Tirsdag

Min gamle mor
hun spinder ej guld
Hun har det ikke godt derhjemme
Hun ligger på gulvet
Skidefuld
Imellem sine store drenge.

- lige en lille sangbid, der dukkede op. Klaus og Anton sover nemlig middagslur. Anton i sin klapvogn og Klaus midt på sengen.

I dag har vi været på ambassaden og aflevere pas til visering. Bagefter gik turen til drengenes findesteder.
Li var i stand til at finde alle steder, næsten helt ned til pletten, hvor de lå. Det var en underlig fornemmelse at være der. Jeg var lidt trist, lidt vred og lidt forvirret, fordi jeg egentlig godt kunne forstå rationelt, at man kan blive tvunget af omstændigheder til at foretage så voldsom og drastisk en beslutning som at opgive et barn, men følelsesmæssigt vendte min sjæl vrangen ud...
Bare tanken om at opgive  noget så dyrebart. Puha...

Kufferterne er så småt ved at blive fyldt. Antons grej er pakket og han har hjulpet til med at pakke sin fars ting. Sådan da. Sådan lidt i kufferten, meget på gulvet,noget i en pose og så var det vist fint, mente han.

Flybilletterne er konfirmeret, så vi lander med SK 996 på torsdag kl. 18.35,sådan ca.

See ya'll!