Maos lille og vores store røde

I dag blev vi anerkendt af Folkerepublikken Kina som forældre til Anton Zhu Xuan Hansen. 

Det krævede først Civil Affairs kontoret, hvor vi fik "Den røde Bog", der officielt tildeler os forældreretten til ham, dernæst "Notary Office", hvor alt blev verificeret og stemplet for notar. 

Dagens sidste punkt var ansøgning om pas på en politi-station.

Taget i betragtning, at Kejser Knaldfed af Vilje og Madlyst blev slæbt med rundt i dødsyge kontorbygninger og skulle finde sig i busture, trøje-af-og-på og alt det andet, så klarede han det nu fint.

I går blev han testet yderligere, hvor vi tog en tur ind igennem Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads. Han blev gramset på, fotograferet af vildt fremmede damer og tilbudt slik - tydelig beundring og opmærksomhed. Han tog det hele fint, så længe han sad i bæreselen, kunne gemme hovedet væk i min frakke og Far skærmede.

Lad tusind kirsebærtræer blomstre. Den gamle formand har givet afkald på en af Rigets sønner og givet ham til os. Beviset er den røde bog, der vil følge os altid.

I aften må der fejres - ikke med det store kinesiske festmåltid, for efter kl. 18 om aftenen er Hans Kejserlige Korthed ikke til pænt brug. Jo, da - han kan charme og smiske... - for blot at gå så sukkerkold, at han ikke kan finde ud af noget som helst.
Så fejring bliver enten med samme forrygende festmåltid som i går (se billede) eller noget nede fra McD på hjørnet. Så håber vi, at Bedsterne kan finde en flaske champus, der ikke smager af risvin!