lørdag den 27. august 2011

Vokabularium Hystadum

Ordene vælter ud af knaphullerne på Kejser Knaldfed. For tiden godt pakket ind i den toåriges fornemmeste våben: Det hysteriske anfald.
Man fristes faktisk til at kalde sin søn en hystade med kællinge-tendenser!

Anyway. Lydene bliver mere og mere distinkt danske i tone og form og efterhånden giver de så meget mening, også for ham, at han sætter dem sammen til sætninger. Meeen, lur nu mig - meget mere end 3 ord skal der ikke i en sætning, før det bliver det rene volapyk igen.

Forældrene ærgrer sig mest over dette ord: Nej.
Primært udtalt " NNNNNNNNAAAAAAARRRRRRRJJJJJJ"!!!!!! - efterfulgt af et brøl, der kan vælte en hest.

Mynener - myrer
Ee-gåb - edderkop. Som regel fulgt op af hænder, der roder i håret.
Falue - flue. Som regel efterfulgt af en John T. inspireret diskodans. Sådan gør fluer åbenbart... :-)
En lyd, efterfulgt af to fingre, der nulrer næseroden - sommerfugl
Mår-baad? - i morgen skal vi i svømmehallen, ikk' mor?
Dada arbaj - Far er på arbejde
Dada bii - fars bil
Valågn - Lastvogn
Varliig - noget, der er farligt
Mårmaad - morgenmad
Namnam - alt, der kan spises
Buu - bus
Dåu-vå - togvogn
Falue-bam - fluesmækker
Darg - tak
Gygge - cykel
Å-gyl - undskyld
Gai-gill - karrysild
Gaae - kage
Djuu - juice/saft

- og sådan bliver det ved.

Krydret med en fandens forbandet masse "NNNNAAAAAAAARRRRRRRJJJJJJ"!!!!!!!


- ovenstående er hugget fra Hannes madkassemonstre. Tjek dem ud her: http://www.tyra.dk/Madkassemonstre.htm

torsdag den 25. august 2011

5 mdr. hjemme

I går havde vi været hjemme i 5 mdr.

Der er en verden til forskel fra dengang til nu.
Nærmest et helt liv til forskel.
Anton-dag 12. marts 2011 - lige efter, vi havde hentet ham...

Kastrup Lufthavn 24. marts 2011




2-års fødselsdag 29. juli 2011.

mandag den 22. august 2011

Lidt billeder fra de sidste par uger

Mor og Moster Anne forbereder næste skoleår og jeg æder deres kokosmakroner. Nougat er altså godt!



Ar-gy og gai-gill kl. meget tidligt, syn's Mor. Jeg syn's, det er godt!


Mig i Moster Annes tyrolerhat:



Mor bad mig stille mine røjsere ud i gangen... - se selv!



Flere senere. Jeg skal ud og sove, si'r Mor, for Farmor kommer i eftermiddag og så skal vi op og se teater i byen.

Aj, pi* &/(/&%#



Nu havde jeg jo lige lavet et megalangt indlæg om at turde opdrage, selv om tilknytningen stadig er ny... - og så er det bare væk?!?!?

Rend mig i Hans Pedersens den ternede!!!!

Anyway - jeg har ikke flere at give blogawards til, så de 4 må række.

Nu er jeg tilfældigvis bare mopset, sgu!

torsdag den 11. august 2011

Blogaw-hva-for-noget?!?!?!

Hold da kæft (undskyld Fruens frivole ordvalg!)!!!!

Jeg har fået en blogaward af Vanni's verden!
En pris!
... - jeg samler lige min kæbe op fra gulvet, ikk'?

Begrundelsen:

http://antonshenterejse.blogspot.com/ fordi de viser, hvor vellykket en adoption kan være

Jeg sku' lige mosle lidt rundt for at finde ud af, hvad det gik ud på, men reglerne er følgende:

1: Man skal linke til den, som man har modtaget awarden fra
2: Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere
3: Man skal besvare 5 spørgsmål

De 5 spørgsmål - here goes:
1 - hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge i efteråret 2010, fordi jeg gik ned med stress af ventetid, angst og min vanlige Karen-ting: Knokl dig til døde og lad være med at føle efter. Bloggen - Musses Mumlen - gav ro i hovedet og overblik og det gav mig mulighed for at sætte ord på det, jeg gennemlevede. Bloggen lever endnu, men er nok ikke så meget i brug mere, fordi mit fokus i livet har ændret sig med denne blog.
Antons Henterejse blev lavet som rejseblog, da vi fik Anton i forslag og den er nu et link mellem den familie, der bor langt væk samt en slags reportage, som Anton kan bruge som erindfring over sin barndom, skulle han få lyst til det. Men det er også mine tanker og ord om det at være mor.

2 - hvilke blogs følger jeg?
Ikke så mange mere, men primært skønne adoptionsblogs og en enkelt norsk indretningsblogger, som jeg får et godt grin af! Det er så dejligt at læse om en, der kan gå lige så meget i selvsving over indretnings-dimser som mig!

3 - Yndlingsfarve? Jeg har to - pink og lilla. Pink forskønner ALT, navnlig grimme køkkenting og lilla? verden bliver bare lidt skønnere med lilla regn! ;-)

4 - Favoritfilm? Love Actually, tror jeg. Der er mange, men den dukker op som den første og jeg har lært af min stress at stå fast på min førstehåndsindskydelse...

5 - Hvilke lande vil jeg gerne besøge og hvorfor?
Jeg VIL tilbage til Canada - se hvaler og bjørne. Jeg VIL tilbage til Kina, både for at vise Anton sit fødeland, men dælantæveme også hvis man nu var så heldig at få en guldklump mere...

5 bloggere, der bør have en pris af mig?

http://tantestanker.blogspot.com/ - fordi her er der en kvinde med stort K og en Mor med stort M, fra hvem jeg henter både grin, tårer og eftertænksomhed.

http://tante-trip.blogspot.com/ - en Mor med mod og kvindehjerte

http://kildevang.typepad.com/mens_vi_venter/ - en dejlig blog med masser af sårbarhed og styrke.

http://snoeflen.blogspot.com/ - endnu en mor, men hvilken en! Jeg elsker hendes sprogbrug!

... - nå, nu kom Gemalen hjem, så jeg skriver videre i morgen!

mandag den 8. august 2011

A Night at the opera


- and a day at the races.

Der er en musikalsk skillelinje i mit liv: Før og efter Prince.

Han er på mange områder min store musikalske kærlighed, hvis musik har lagt soundtrack til store dele af min ungdom og mit voksne liv. Han bliver ikke dyrket så intenst mere, men han dukker stadig op i ny og næ og vækker minder.

Så, i går måtte vi have endnu et rendez-vous, den lille mand og mig.
Denne gang ikke sammen med Gemalen, men med den kvinde, som blev en ven for livet netop gennem tonerne til Prince.
Og en søndag tilbragt i så fremragende selskab kan jo kun være et overflødighedshorn af energi og glæde!
Billeder fra koncerten? Nix - jeg hørte jo musik! Sådan noget pjat havde jeg ikke tid til! ;-D

Men, når Mor så er ude, så havde Far og Kejseren jo en royal hyggestund, som de vælger at tilbringe... - i BILKA!

Og hvad finder de to så på?





Og gemalen, det søde væsen, havde søreme også husket et af mine hede ønsker:


Jeg glæder mig som en vild vildmand til at samle den og den skal hænge så højt oppe, at Kejseren IKKE kan nå den!!!!


Mig og mine venner og en tyrolerhat

Mig og så Onkel Grøn, der er så stor, at man kan se ud over det hele, når han tager mig op. Han er god at lege med og så har han en flodhest i stuen og et træ i haven med kirsebær, jeg godt må spise og en gammel rar hund, der siger vuf og en kone, der hedder Moster Anne og som griner lige så højt som mor.



Mor og Far var til fest i lørdags og jeg kom med. Mor havde sådan en underlig kjole på - gad vide, om hun skal se sådan ud, hver gang vi skal til fest?
Mor og Knud (han er også rar) skændes om, hvem der er bedst til at hoppe... - tror jeg nok.
Mig og Andreas og Markus.

Far og mig leger med en blyant.







Jeg havde hugget Moster Annes hat - den er da sej!

Til sidst skal I lige møde Oscar. Mig og ham deler kager og kiks, selv om Mor og Bedste siger, vi ikke må...


Antons fødselsdag - lidt flere billeder

Hey, hva' er det? Det skal jeg da lige smage lidt på!

Aj, det mener I ikk', man ka' spise, vel?

AAAAAADR!

Og dog - det ku' jo være, man liiiiii' sku' prøve den her og se, om den smager lige så grimt?


Mig og Lulu og Rar nakker myneneer - de ska' bare ha' med vandpistolen!

mandag den 1. august 2011

Antons fødselsdag

Anton fyldte 2 år i fredags!

Han har efterhånden fået sig en pænt rationel mor, der kunne se på bunkerne, at det barn så absolut ikke mangler NOGET SOM HELST!
Så gaver?
Han sku' ikke ha' mere legegrej, ikke mere kluns... - så familien var med på at give ham de flade gaver af kuverttypen. :-) Men, der skulle jo være lidt at pakke ud fredag morgen, så...

Han fik sig et par gummistøvler, for de gamle (fra april!) var blevet for små og en veteranbil i træ... - og for resten af pengene indretter vi hans værelse, så vores søde tømrer bliver færdig på førstesalen.

Lørdag kom familien til kagemand, boller og hele balladen. Verdens bedste kusiner, forøvrigt kaldet Lulu og Rah (Julie og Sarah) havde tømt deres Fætter BR-sparebøger og købt en bold og en vandpistol - og så blev der ellers holdt fødselsdag og leget til den store guldmedalje.
Den lille fødselar blev noget skræmt over fødselsdagssangen, men vingummierne på kagemanden var et hit og så ku' man ellers nok blive Kejser igen i en fart.

Det var en meget træt og glad lille mand, der blev puttet om aftenen.




Der kommer flere billeder senere...

Lidt billeder

Ja, ja, ja - Anton havde fødselsdag i fredags og der skal nok komme billeder, men jeg fandt lige dem her på Pastor Niels' hjemmeside.