lørdag den 31. december 2011

Juledage og nytårsforberedelse

Lidt fra juledagene.

Alt i alt må jeg - med fare for mesterstor hybris - konkludere, at juledagene, julen, mad, gaver, mennesker og ramasjang er gået så fint. Anton har ikke bare klaret det - han har været med, været glad og hygget sig. Han har reageret med et eneste mareridt, men det er såmænd nok været en kombination af lidt meget meget action, for lidt mad (man har jo mere travlt med at lege) og for meget snask samt lidt skæve sengetider...

Han har leget med sine gaver, slæbt sin elskede nye venner Thomas, Percy og James op og ned af trappen, insisteret på at skulle have autotransporteren med på indkøb og boet i sin anden nye natdragt. Spidermandragten fremkalder en bævende underlæbe og knægten har i ramme alvor mokket den allerbagerst i mit klædeskab... - og så går han troligt ind og tjekker, om den nu er der endnu. Ud skal den ikke - han skal bare være sikker på, at den er gemt væk.

Der er ved at skabe sig et mønster i forhold til Anton og mine sko... - men døm selv.

Der kom søreme en ekstra julegave fra mor kollega, Annette M. :-) TAK!




Anton og Markus leger med tog til julefrokosten hos Moster Anne

Moster Anne siger, at man skal danse på bordene til julefrokoster!

De er edderhyleme høje, Mor!


Anton gør klar til nytår - hummer, kransekage og is, blandt andet.

2011 har i sandhed været et forandringens år. På alle fronter. I aften venter endnu en aften sammen med mine yndlingsdrenge - og endnu et år i rækken af mange som en familie.
Det ku' jeg godt smede lange smører omkring - jeg ku' også bare klappe i og nyde det!

Tak for kommentarer, lykønskninger, tanker og at I var med i dette år.

Godt nytår!

Min første jul

Altså, nu har Mor fået billederne, så nu kan I godt glo med.
Det der jul-noget var da faktisk ret så godt, men jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg ikke skulle have gaver dagen efter og dagen efter igen?

Nå, men vi var altså nede hos Farmor og Far og Mor havde pakket bilen HELT fuld med alt muligt: Min klapvogn, gaver, poser, tøj, dyner og og og....



Ud og lege med kusinerne, så vi ku' lade være med at tænke aaaaaaaalt for meget på, at tiden nok gik lidt langsomt, sa' Sarah.

Øj, mor! Du fatter bare brik! Jeg HAR da festtøj på!




Vi sku' vist nok ha' taget sådan et "Første julebilleder som familie", men konceptet var for lamt, syn's jeg...




Se, mor! DET er festtøj! Men hvorfor skal du absolut ha'' så store fødder, mor?


Det kan jeg lide at se.... - gad vide, om de allesammen er til mig?


"Dor Muggar"... Mor havde skrevet nattøj på min ønskeseddel og så købte Farbror Karsten det her!

Jaaaa, mer' Thomas Tog!


Top sej bil, som jeg har fået af Farmor!

Mig og Julie julemorgen. :-)

tirsdag den 27. december 2011

Jul

- det kommer billeder, bla. af Kejseren i et spektakulært Spiderman-kostume, men jeg skal lige have dem tilsendt først...

Sådan er det, når man glemmer sit kamera, tsk tsk tsk...

søndag den 11. december 2011

Julenisseambivalens

Anton og nisser er et lidt betændt emne, hvilket passer moderen fint.

Indoktrinerer jeg ham, kunne man fristes til at spørge? Næ, det tror jeg egentligt ikke... - jeg er bare ikke til nisser i alle afskygninger.
En eller anden i min spæde barndom (Farmor, måske?) sagde, at nisser beskyttede mod hekse og troldtøj og derfor skulle man have nisser fremme hele året. Bare en et eller andet sted... - den skulle nok klare ærterne. Nisser er for mig lig med en gårdbo, en hushjælper og beskytter - ikke en grødspisende platugle af en drillepind, der kun kommer frem til jul.

Her i huset har vi altid haft 3 små tykke keramiknisser stående fremme hele året rundt - dem har jeg forøvrigt fået af Farmor.




Men Anton og nisser. De første nisser, han så i efteråret, var i Imercos vindue. Til moderens udelte begejstring stillede ungen op, pegede og brølede "grimmmmmmmm" og "uuuuulææææææggg" af de sagesløse kræ i vinduet.
Og alligevel kom han jo så slæbende med "nennebaby" og forlangte, at den skulle have en "nennedada" og "nennemor"...



Nu er det så julekalendertid og vi har tændt for Nissebanden i Grønland. Han kikker med, men beder også om at få slukket med argumentet "Anton liiii neeeej!" efterfulgt af en heftig hovedrysten. Lunte og Puk har han dog overgivet sig til, for Lunte har hunde! og Puk kan trylle gyngestole frem med sten!
Forleden præsenterede vi ham for Bamses julerejse... - jeg troede egentlig, at Drillenissen ville hyle ham ud af den, men næ nej... - knægten dansede rundt foran skærmen og lavede klippebevægelser med fingrene...

Han begyndte så at ævle om at få en "nennehu"... - nuvel, min dreng. Dette er nok de eneste billeder, der bliver af Anton i den mundering, men fred med det...