Når Bedstefar leger fotograf - ADVARSEL: BILLEDSPAM!

 - så gør han det så ganske og aldeles fremragende!
Et lille potpourri fra en mandag i baghaven i september:

I går tog vi på tur med toget - med frokost og hyggedag med Bedsterne og Oscar-hund:

Lidt af Mor og barn:

Den første store rejse efter Kina

5 + 30 + 31 + 31 + 29 +  2 = 128.

128 dage og så er vi dem,d er er sust afsted til stamhotellet i Østrig.

Anton skal møde ski, sne, bjerge og alt det, her hører med.
Han får selvfølgelig Far og Mor med, men Bedsterne har alle 3 meldt sig på banen og tager med.

Hvorfor?
Fordi ski og sne er det bedste, der findes!
Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg er bare ikke til varmegrader  meget over 25 grader, sand og strand. Jeg gider det ikke og ferie for mig er ikke at dase i varmen. Det er aktivitet, jeg ikke ser og laver til daglig, det er samvær og oplevelser.

Skal Anton bare sådan indoktrineres?
Oh yeah, baby! Også i den grad!
Han skal præsenteres for det, for ellers finder han jo aldrig ud af, om det også er noget for ham. Og... gnæk - jo tidligere, man påbegynder en massiv indoktrinering, jo før får man dem også i nettet! :-D

Kan han?
Fysisk set skal et barn kunne hoppe med afsæt og det træner vi i svømmehallen. Han er fysisk stærk nok til at tumle skiene. Han har gode cross-bevægelser og giver sjældent op.

Han skal jo ikke tæske halsende efter os. Det bliver en skiferie på børnebakken med mange pauser og meget varm kakao. Mere kælk end ski.
Men han møder sneen og det, en skiferie nu er og det er det vigtigste.

Gammelt billede, men nu skal vi jo afsted. :-)



Om børn på ski:
http://www.skifys.dk/Boern_ski.htm - fra de danske skifysioterapeuter i Frankrig.
www.uhrskov.dk - Thomas Uhrskov hjemmeside.
http://www.youtube.com/results?search_query=thomas+uhrskov+b%C3%B8rn&aq=f - mange klip fra Uhrskovs TV-udsendelser, disse om børn på ski.

Pudde-del

- behøver jeg sige mere?

Sagsbehandler, sult og svømning

Det gik jo fint, det der sagsbehandlerbesøg.
Hvad havde jeg forventet?
Jeg ved det faktisk ikke, hvis sandheden skal frem.
Hun spurgte, vi fortalte - Anton var Anton, som han nu er, når der kommer en fremmed ind af døren; han sagde hej, tussede rundt, fjalede lidt, fandt sin indre klovn frem og faldt så ind i Anton, der bare synes, den fremmede og han skal lege.
Hun fik i hvert fald et meget sandt billede af Anton, hvis adfærd vi jo til stadighed kun kan karaterisere som klassisk 2-årig adfærd. Der er ikke ret meget adoptionsadfærd over det, han gør til daglig.

Anton opfatter jo sig selv som konge af verden - den skal udforskes og han skal gerne bestemme slagets gang. Møder han modstand i form af et nej eller at han ikke kan, går den verden lidt i stykker og så bliver han ked af det eller tosset. Temperamentet koger og der bliver råbt højt. Raseritårene triller og underlæben dirrer.
Det er dog ikke ret tit, vi ser hans verden falde sammen. Han er for det meste det her glade trygge barn, som bare gerne vil være med, være igang og være, hvor vi er.
Altså sådan indenfor rimelighedens grænser. For nogle måneder siden skulle vi nærmest sparke ham væk fra vaskemaskine og tørretumbler, fordi han i sin ivrighed BARE skulle være med... - idag trækker bilerne og legesagerne mere. FINT! HURRA!:-D
Og så alligevel ser vi glimt, hvad vi må opfatte som adoptionsrelateret adfærd:
Mad - mad er Antons ømme punkt, som jeg har skrevet om før.

Han er lykkeligvis begyndt at gå fra en halvfyldt tallerken og have mere travlt med at lege end komme til bordet til måltiderne. Han VED nu, at mad kommer, når man gerne vil have det. Han VED, at der står mad på hans tallerken, selv om han ikke lige er over den hele tiden.
I begyndelsen skulle vi lære ham at spise selv - nu spiser han fint med gaffel og ske, men når energien er flad, vil han stadig gerne mades som en baby.
I nat kom han tussende inde fra sit værelse og kravlede op i smørhullet. Efter en times tid vågnede han skrigende og grædende. Ordende væltede ud af ham - uforståelige, men det var tydeligt, at han snakkede, fortalte - bad om noget. Det eneste, der var forståeligt, var ordet MAD. MAAAAAAD!

Der var noget nærmest rituelt over at se den lille mand kikke i og på køleskabet, pege på posen med rugbrød og sige, hvad han gerne ville have. Se han sidde lige så stille på køkkenbordet kl. 03.20 om morgenen og gumle, indtil maden var væk. Få en kop vand. Få en tør ble og så blive puttet i smørhullet igen.

Han var ikke en dyt sulten, for han havde ædt lige så meget som sin far i går aftes.
Det der var hans sikkerhed for at han kunne få mad, hvis han havde brug for det.
Anton var ingenlunde udsultet eller tynd, da vi fik ham. Ingenlunde. Han var velplejet, passet og velstimuleret.
Men, han har altså noget med mad...

Vi var i svømmehallen igen i går. Det kom der disse billeder ud af:

Sagsbehandler på besøg

Så var det vel nu, jeg burde tosse rundt med støvsugeren og klude og Ajax og galpe ordrer, let iblandet hys'e anfald og bare sådan i al almindelighed nedkalde en net buket af forbandelser over hovedet på min sagesløse ægtefælle, fordi DIT & DYT & DAT ikke bliver gjort efter mine standarder...
Intet skal ligge forkert, her skal dufte af hjemmebag og ose af overskud...

Eller hvad?

Statsforvaltning Sjællands sagsbehandler kommer på besøg i morgen. Anton har været her det første halve år og det er tid til at skrive rapport til de kinesiske adoptionsmyndigheder om hans trivsel, hans udvikling og sådan noget.

Faktum er, at alle 3 værelser i stueetagen er ubrugelige - de er fyldt med alt det, som enten lå på loftet eller som ikke er kommet på plads endnu, fordi rummene lige skal have en klat maling, inden de skal indrettes til deres fremtidige brug. Det gamle badeværelse er revet ned - der står de rå vægge tilbage.
Vores søde tømrer har en veritabel travesti fra havedøren i spisestuen til badeværelset - en rulle malerfilt tager det værste støv og skidt og mørtel...

I morgen tidlig skal vi til surprise-tamtam for en gammel kammerat (det kan jeg godt skrive, for han læser ikke med, hi hi) og kommer først hjem til middag - sagsbehandleren kommer kl. 14. Anton kan lige nå at få frokost og en lur og så kører bussen.

Da vi i sin tid skulle godkendes i fase 3 og fik hjemmebesøg, læste jeg beretninger om rengøring og bollebagning og blomsterbuketter og vinduespudsning og og og. Gemalen og jeg kom susende hjem fra arbejde 10 minutter inden vores daværende sagsbehandler stod i døren. Huset havde ikke set hverken klud eller støvsuger og kagen var hentet hos bageren. Det var ikke det, vi havde tænkt os, men det var sådan, det blev. :-)

Denne gang har huset da set en støvsuger. Sådan da.
Hun kommer til at se et hjem, som et hjem er hos os.
Hun kommer til at se en unge, der stortrives og som vokser, takket være de 3 V'er: Varm seng, Varm mad og Varme arme.
Basta!

Premiere + morgenrapport

Kejseren er blevet puttet i sin egen store seng på sit værelse i aften.
For første gang.

Han synes vist, det var en sjov leg, vi havde gang i og puttede sig glad ned mellem bamserne med Abe under den ene arm og tommelen i munden.

Moderen havde ellers forventet larm og ballade, fordi han den sidste uge har forlangt at blive puttet i "Dada-mor-deng"... - ikke at han har fået efterfulgt sit krav, men ikke desto mindre har det været fremsat stort set hver aften.

Rapport følger på, hvordan det spænder af i nat. :-D

Lørdag morgen:

Klokken ca. 22 hørtes et større bump inde fra Antons værelse og begge forældre frygtede da også et efterfølgende brøl, der ville afsløre, at Anton i sin sædvanlige moslen var væltet ud af sengen, dens højre kanter til trods.
Men, næ nej - han havde banket nakken ned i sengekanten og lå snorksovende med hovedet UD over kanten!

Moderen tog derfor den modne beslutning, at der vist skal en god gammeldags sengehest til, før Anton skal sove i sin store seng igen, for han er altså for stor en grillkylling til at kunne sove uden høje kanter.
Så han blev skovlet over i sin tremmesing ved siden af Mor og snorkede videre.

Klokken var 5.45, da han lukkede øjnene op og forlangte "jugu øhhh argy" - altså yoghurt med müsli, hvilket enhver kan forstå. Dooooh :-D

Så nu er vi her.
Med den forbaskede Kai-Lan som morgenbaggrundsstøj. Moderen synes, det er en gang overpædagogisk åndsforsnottet skrammel af skræmmende dårlig kvalitet, men det giver fred til Facebook, avis og kaffe. Tante TV rocks!

Forrige weekend havde vi kusinerne til overnatning. Mens Julie lavede burgerbøffer, fik Anton og Sarah lige en stjernestund:

Bade-An(d)ton...

Kejser Krugtugle ligger ganske vist og bobler i sit eget snot lige nu og skal derfor ikke i svømmehallen, men for et par gange siden blev vi forespurgt, om personalet måtte tage billeder af os til deres interne instruktør-mappe.
Han må jo være lige så god som han er fotogen, den lille slambert. Ihvert fald er følgende pics lige dumpet ind i mailboksen fra instruktør Nicolai. Tak ! :-)

Here goes:

Det barn har de bredeste plader - no wonder, han svømmer som en fisk!

Han er jo en G-gris - det kan bare ikke blive vildt nok. "MEEEEEEEEEEEER!" er som regel det eneste, der kommer ud af bøtten på ungen, når han har fået vejret efter følgende ture:

Et voilá! Et styks flyvende badeand:

Jeg kommer sådan til at savne vores svømmeture, når jeg skal tilbage på arbejde...

1. pasning og en Bilkatur

I dag blev Anton passet for første gang.
Der er visse lægeundersøgelser, som børn ikke skal være vidne til, så Bedstemor trådte til en lille times tid i formiddags.

Stor succes.
Der blev vinket farvel og sagt: "Nu kører jeg og jeg kommer igen."
"Meeeeed?"
"Nej, du skal blive her sammen med Bedste og så ses vi igen lige om lidt."
"Okay - bye-bye", vinke-vinke og så ellers med Bedste i hånden op af trappen til værelset og alle LEGO-klodserne.

Han var et stort grin, da jeg kom igen og havde hygget sig uden at spørge eller græde.

Til middag bliver han så puttet på behørig vis. "Be'mor gøre!" og så måtte Bedste putte og køre med klapvognen med mig ved siden af. :-)
En dejlig gåtur i solskinnet og så skulle Bedste ellers videre i dagens tekst.

Oh, ve - oh skræk!
Anton vågner ved lyden af Bedstes bil og er helt utrøstelig over, at Bedste ikke er der. Hun havde jo ikke sagt farvel!?!!

Nå, hvad gør to tosser så?
Jo, de ved, at Bedste skal ud at handle, så man starter da bare slæden og stikker via motorstien til Næstved, så man kan fange Bedste i Bilka.
Som sagt, så gjort.

Og så blev der for øvrigt sagt ordentligt farvel denne gang.
(oven på en lille bitte handletur:-))