torsdag den 19. maj 2011

Oplæring/indoktrinering


Der er jo visse ting, der er et must.
Såsom at lære, hvad der er klassisk rock'n'roll.

Husets playlist for denne uge:

Jimi Hendrix
Oasis
U2
Marvin Gaye
Blur
Guns 'n' Roses

I skrivende stund er det Bono, der docerer fred og kærlighed til tonerne af Edges riffs.

Får vi nogensinde nok af det?
Fred og kærlighed?

mandag den 16. maj 2011

En Kejser og hans kværn.

Kejseren er med, når der kokkeres.
I lørdags havde vi besøg af Verdens Bedste Moster Anne, Onkel Grøn og Møglerne og så skulle der laves honning/rosmarin-marineret nakkekam og sådan et svin skal jo ha' med peberkværnen!







Hvad kan man få for en tier?

En masse dejlig leg!








fredag den 13. maj 2011

Fra en arbejdsdag.

Mig og vores rare tømrer, Michael.
Han er rigtig sej, for jeg må pille i det meste, så længe jeg ikke kan skære mig på det... - i dag fik jeg fx. lov til at rende med hans mobil, men jeg måtte ikke klappe vinkelsliberen. Øv.
En sidefalsbinder er altid godt at rode med. Mor bliver bare så sur, når jeg slår den ned i hendes blomster.

Stigen er et fantastisk stykke legetøj... - og jeg kan kravle 2-3 trin op, indtil hende dumme Mor kommer og hiver mig ned.

Man kan jo altid bamle en rygningssten, for jeg ikke må rende op af stigen for Mor. Hun er også så kedelig.


Brædder og lister - jubiiii!





fredag den 6. maj 2011

Lyyyyyyde - ud af munden på Hærge-zilla!

Hund + det meste, der har fire ben: Vov-vov
Fugle: Di! (Due...)
Mor: Mama - Muar - Mor? - Mo-Ma!
Far: Dada/baba
Mere/vand: Meia
Mad: Ia-ia-ia-ia ( i stigende styrke)
Alt, der kan bamles, larmer eller kan lave lyde: BAM!
Op: Baba!
Dukke: Dågge
Bamse: Babbe/bamme
Anton: Me!
Toilettet: Ad
Telefon: Haj-lå (med tungen drejet helt ind i kinden)

+ alt det andet schludder og plajjer, der vælter ud gennem knaphullerne.

Bamle = smadre/hærge.

Anton er en bamle-bjørn og vi mistænker ham alvorligt for at være Hunnerkongen Attilas tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebarn. I dag har følgende måttet lade livet:
1 havenisse
1 Stelton-drikkedunk
1 Alessi salt/pebersæt
Et par spanske margueritter

+ noget, jeg lige nu har glemt.
Der har været et par seriøse attentatforsøg for vores rare tømrers ghettoblaster, men den kan han vist ikke hærge, med mindre han finder ud af, hvordan lægtehammeren fungerer... - men han er jo kvik i pæren, så mon ikke den får et par gok, inden byggeriet er færdigt???

Godzilla - go home!
Du har endnu ikke mødt Hærge-zilla af Vordinghul!


Jimi H reinkarneret...

Han ser jo meget tilforladelig ud, meeeeeeen...... :-)