onsdag den 23. november 2011

Fra en badeand til en anden

Jeg havde Bedstefar med i svømmehallen i går og ved I hvad?
Han kan svømme og dykke med mig på ryggen ligesom Mor kan...

Han er helt vildt sej!




Vi havde hele bassinet for os selv. I en hel time!
Altså... - Mor var der, ikk', men det var Bedstefar og mig, der legede mest. Og så Nicolai.

Mor si'r jeg skal sove oppe hos Bedstefar og Bedstemor og Oscarhund på lørdag, men jeg gad godt vide, hvad det der lørdag er. Nå, lige meget. Jeg får garanteret lov til at spise Bedstemors gode syltetøj igen - op af glasset med en ske, for sådan skal syltetøj spises. Nemlig.

lørdag den 19. november 2011

Anton og Aksels kål

Aksels kål er en institution.
Grønkål på vendelbo-maner, stegt og serveret med medister, filet og flæsk. Sennep og øl.

I dag blev det i den forkortede version, nul øl og kun medister, men for A var det første møde med Aksels kål. Det gled sgu meget godt ned!





Og leverpostejen?
Resterne af forretten!



onsdag den 16. november 2011

Tivoli-tur

I lørdags var vi i Tivoli - Bedstemor fyldte 60 i september og en af gaverne var en Tivoli-tur med hele banden.
A fik en ordentlig en på opleveren!
Han tronede i nakken af en bedste eller morbror Kristian og så kan man jo se det hele. Tivoli er bare ikke sjov, når man er 90 cm. høj og ikke ser andet end knæ og røve, når man selv skal gå - klapvognen er ikke meget bedre - der ser man kun vomme og dametasker.


Anton og Bedstefar.

Popcorn/chokoladeslikkepind - et pænt stort hit.
Huset fik dertil en ny beboer - en übernuttet Build-A-Bear hundehvalp, der desværre kan spille "Who let the dogs out"... - moderen overvejer at vaske dyret i vaskemaskinen, så lyddimsen kan dø. Navnlig efter morgenens musikalske opvågning kl. kvart i kvalme!

I dag venter IKEA sammen med Farmor. Vældig rock'n'roll, syn's Anton, for der er tonsvis af gange, der kan løbes stærkt i og sofaer, man kan hoppe i, når skoene kommer af. :-D

mandag den 7. november 2011

"Hen igen?"

Hvad har jeg lært idag?

At jeg fandeme ikke skal tage tingene på tungt.

Hvorfra kommer denne læring?

I fredags blev jeg ringet op af en dame fra kommunens pladsanvisnig, som med et forsøg på myndighed kunne meddele mig, at vi havde fået plads til Anton 1/2- på vores 4. prioritetsinstitution! Den, der - da vi skrev A op - var en ren vuggestue og som krævede, at han skulle flytte til en børnehave 1/8, når han havde rundet de 3.
Flot - fandeme flot, si'r jeg bare.

Efter at Gemalen har skiftet job og smutter hjemmefra ved 7-tiden, bliver det min tjans at cykle i vugger med Kejseren. Fint nok, men det er edderraspeme upraktisk, at jeg først skal den modsatte vej, droppe A af og så halvvejs tilbage og igennem byen for at komme på arbejde, når der ligger to udmærkede intregrerede institutioner hhv. 100 og 500 m. fra min skole!

Var der andre muligheder? Kunne vi fifle med behovsdato? Havde jeg ikke gjort 110 % klart, at vi ikke var interesserede i at flytte A, fordi han har haft et stort skift en gang i sit liv?!

Jamen, vi ku' da også få en dagplejeplads?!?!

ARGH!

Du ku' jo ringe derned eller tage på besøg for at se, om I kan lide den institution?! Den er blevet integreret, så han skal ikke skifte.

Dobbelt ARGH!

Det nytter ligesom ikke så meget, når du selv lige har sagt, at vi kan tage imod den plads, I har anvist eller tage en dagpleje, som vi slet ikke er interesserede i - eller også kan vi stå uden pasning!
Det var, hvad der kom ud af min mund - hjernen og den bitreste kællling nord for Torino hvislede noget andet, som absolut ikke tåler gentagelse.

Gassen var gået af den bitre, da jeg lagde røret og jeg vrælede. Egentlig ikke fordi stedet ikke var fint nok - jeg ku' bare mærke, at det sgu kom tæt på, arbejde og hverdag.
Piiiiiiiv! Jeg har ikke ventet 10 år på at få min skønne unge, bare for at han skal passes af andre, der skal nye ham i hans bedste timer?!?! Det ER IKKE ENOOOOOOOOORMT godt for børn at blive passet ude hver dag i x antal timer?!?!?

I dag tog jeg mig sammen og vi har været på besøg her til formiddag. Stedet er velkendt - lidt slidt, lidt rodet, lattermildt og hjertevarmt. Det vil jeg godt lægge unge til.

Og Anton? Han ville næsten ikke med hjem.
Han er garanteret mere klar end moderen bliver.