mandag den 7. november 2011

"Hen igen?"

Hvad har jeg lært idag?

At jeg fandeme ikke skal tage tingene på tungt.

Hvorfra kommer denne læring?

I fredags blev jeg ringet op af en dame fra kommunens pladsanvisnig, som med et forsøg på myndighed kunne meddele mig, at vi havde fået plads til Anton 1/2- på vores 4. prioritetsinstitution! Den, der - da vi skrev A op - var en ren vuggestue og som krævede, at han skulle flytte til en børnehave 1/8, når han havde rundet de 3.
Flot - fandeme flot, si'r jeg bare.

Efter at Gemalen har skiftet job og smutter hjemmefra ved 7-tiden, bliver det min tjans at cykle i vugger med Kejseren. Fint nok, men det er edderraspeme upraktisk, at jeg først skal den modsatte vej, droppe A af og så halvvejs tilbage og igennem byen for at komme på arbejde, når der ligger to udmærkede intregrerede institutioner hhv. 100 og 500 m. fra min skole!

Var der andre muligheder? Kunne vi fifle med behovsdato? Havde jeg ikke gjort 110 % klart, at vi ikke var interesserede i at flytte A, fordi han har haft et stort skift en gang i sit liv?!

Jamen, vi ku' da også få en dagplejeplads?!?!

ARGH!

Du ku' jo ringe derned eller tage på besøg for at se, om I kan lide den institution?! Den er blevet integreret, så han skal ikke skifte.

Dobbelt ARGH!

Det nytter ligesom ikke så meget, når du selv lige har sagt, at vi kan tage imod den plads, I har anvist eller tage en dagpleje, som vi slet ikke er interesserede i - eller også kan vi stå uden pasning!
Det var, hvad der kom ud af min mund - hjernen og den bitreste kællling nord for Torino hvislede noget andet, som absolut ikke tåler gentagelse.

Gassen var gået af den bitre, da jeg lagde røret og jeg vrælede. Egentlig ikke fordi stedet ikke var fint nok - jeg ku' bare mærke, at det sgu kom tæt på, arbejde og hverdag.
Piiiiiiiv! Jeg har ikke ventet 10 år på at få min skønne unge, bare for at han skal passes af andre, der skal nye ham i hans bedste timer?!?! Det ER IKKE ENOOOOOOOOORMT godt for børn at blive passet ude hver dag i x antal timer?!?!?

I dag tog jeg mig sammen og vi har været på besøg her til formiddag. Stedet er velkendt - lidt slidt, lidt rodet, lattermildt og hjertevarmt. Det vil jeg godt lægge unge til.

Og Anton? Han ville næsten ikke med hjem.
Han er garanteret mere klar end moderen bliver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar