lørdag den 12. marts 2011

Himlen er ikke længre ”runt hörnet” - den er lige her.


I dag fik vi ham.
Ikke noget pis – vi har fået ham. Basta.

Flyturen og tiden op til i morges vil jeg ikke bruge ret meget tid på, for flyveturen var som sådan en er på ”monkey class”- lang, ukomfortabel og kun udholdt, fordi vi jo vidste hvorfor. Hotellet er fint – gode store lejlighedsagtige værelser med tekøkken, lounge, soveafdeling og lækkert bad. Nedtur er så, at tosserne i receptionen har fordelt rejsegruppen på 3 forskellige etager – og ikke i familiegrupper, så vi bor på 13., langt de fleste andre bor på 11., mens den sidste familie bor på en 6./8. etage... - så det der med en kølig pils på gangen, mens ungerne leger? Nix.

Nå, men Antondag.
Hele gruppen med bedstere blev fragtet i bus gennem den nordlige del af Beijing. Her er stort. Meget stort. Følelsen af en by, der bare bliver ved og ved ud i horisonten er nærliggende. Det samme er smoggen. En skøn og lun forårssol til trods er her en smogdis, som gør det meste uskarpt og lidt uskønt.
Vi ankom på Bejing Children's Welfare Institute kl.9.35 og blev her mødt af en smilende ung kvinde, der førte os gennem børnehjemmets officielle forgange og halls, hvorefter vi blev bænket i et ”VIP Reception Room”, hvis indretningsarkitekt i den grad har snuset til russisk 80'er stil. Store lave læder-lænestole, der stod hele vejen rundt langs væggene i et stort og lyst lokale. Fint og meget pompøst.
Her afleverede vi alle dokumenter, underskrifter og fingeraftryk, hvorefter børnene kom ind.

Anton kom iført 3 lag tøj. Han kampsvedte i sine tykke vatterede jakke og bukser, men han vidste vist, hvem vi var fra det album, vi havde sendt herned. Den ældre kvinde, der kom med ham, tog sig tid til at aflevere ham – med lidt sødt i bestikkelse – og vi havde Månebjørnen med, som vi købte i Berlin for år tilbage. Den blev sat på gulvet og kort tid efter fik jeg lempet ham over på skødet. Ikke skideceremonielt, men vi sad altså på gulvet, Anton, Klaus og mig – i vores fine tøj.

Han kikkede, var lidt stille, pillede lidt og begyndte så at græde. Gråden tog af efter ganske kort tid, hvorefter han begyndte at tapsvede. Hans hjerte hamrede og sveden løb af ham.
Han faldt til ro igen, kikkede lidt mere og virkede egentlig som om, at det her – nå, ja – hvad var nu det?

Der verserer mange skrækhistorier om rodede og kaotiske overdragelser. Dette er bestemt ikke en af dem. Her var ro, overskud og tid til at nusse rundt. Afslutningen blev dog en kendehektisk, idet ingen af os tilsyneladende havde fået overdraget de gaver og sponsorgaver, der skulle gives.
Her verserer også en masse gas om ”specielt udvalgte gaver”. Fis.
Alt blev samlet i poser, så vi ved reelt ikke, hvem der har fået hvad. Lige meget – vi har fået Anton!

Anton blev puttet i bæreselen og den var et hit fra begyndelsen. Ligesom sutten,d er dog i skrivende stund er skiftet ud med tommeltotten. Sut og Månebjørn har fulgt ham hele dagen, til tider i et meget fast greb. :-)
I bussen faldt han i søvn. Det var meningen, at vi skulle have lave nogle officielle familieportrætter, hvor han skulle være vågen. Vores guide, Li, ville gerne vække ham, men det nægtede vi, så vi gik igen med aftalen om at gøre det senere.
Anton vågnede dog på hotellet, da vi pillede ham ud af selen og så gik vi da til fotografering. :-)

Vi har fået en fantastisk 80 cm. lille mand med vilje, humor og meget store og skønne grin. Han blev tosset og bange, da lægen kom i eftermiddags og skulle tjekke ham, men hvem filan ville ikke blive knotten, når man bliver vækket af en dejlig middagslur, prikket og perket i samt hevet i tappen?

Her til aften har vi været på værelset. En stor og skøn tak skal lyde til rådet om knækbrød og dåseleverdreng. Anton gnasker frugt og små stykker knækbrød med leverpostej, bæller vand af sin tudkop og tager verden og os med storm.

Vi har haft en forrygende og fantastisk aften med leg og grin. Han bruger fjernbetjeningen til airconditioningen som mobiltelefon – den siger nogle skønne bip-lyde. Fodbold med balloner er dejligt, men når det bliver lidt for vildt, kliner han sig op af væggen og får store runde og lidt bange øjne. Hans stemme og tonefald er meget klart og nemt at aflæse.

Rejsesengen er rigtig øv. Ikke tale om at han vil i den, men fred med det. Han har afprøvet SÅ mange ting i dag og har taget alt i stiv arm. Selv tandbørstning gik fint. Han kikkede på børsten og åbnede munden – det havde han prøvet før.

Så får vi os en kop øl. Fortjent.
Hurra og happy days.

Han er hele ventetiden værd.





23 kommentarer:

  1. HJERTELIG TILLYKKE MED ANTON! endelig har I ham, og han er da bare total skøn. Det lyder også til at han har klaret mødet med sine forældre i stiv arm. Hvilken fantastisk start på jeres liv som en familie på 3.
    Fortsat rigtig godt ophold i Kina :-)
    Hilsen Hanne

    SvarSlet
  2. Hej :)

    Hvor er det dejligt at se de billeder! Det har jeg glædet mig til!
    Fortsat rigtig god tur, håber vi ses i lufthavnen ;)

    Knus Mie

    SvarSlet
  3. Tears of joy for you!!! Cannot wait to get to meet him. Glad your first day went so well. Malena says "awwww, he's cute and look there is giraffe"

    SvarSlet
  4. I har ham?!??!!!!!
    Troede jeg skulle logge ind og læse om turen!
    Hvor er det stort og meget rørende!
    Kæmpe stort tillykke til jer alle tre!!!

    Mette (Marhauer)

    SvarSlet
  5. STORT tillykke med jeres lille Anton. Hvor er det dog en skøn skøn beretning. Held og lykke med ham, og resten af turen. Hilsen Ulla (verden)

    SvarSlet
  6. Der er han jo endelig!

    Stort tillykke med jeres smukke søn! Han ser bare super skøn og lækker ud. Stort hurra for en rolig og god overdragelse.

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med jeres skønne dreng. Man sidder og bliver helt rørt her på den anden side af kloden.

    SvarSlet
  8. Hulk og snøft og et kæmpestort tillykke med hinanden! Hvor lyder han bare som en hel igennem sund og dejlig dreng!
    Glæder mig til den fortsatte rejse!

    Kh
    Heidi

    SvarSlet
  9. VRÆÆÆÆÆÆLLLLLL her på Bogø. Kan dårlig se skærmen, seriøst ;)
    ÅH Karen & Klaus, hvor er det stort og vhor ér jeres søn smuk!!! I har ret, han var værd ventetiden og pudsigt som den bare er ligegyldig nu hvor I er forenet! Er så dejlige billeder og dejlig læsning.
    Kæmpe knus fra Bogø klanen,
    Nicole

    SvarSlet
  10. Stortuder, hvor har jeg bare ventet på at se lige netop de billeder! Stort til lykke med hinanden

    SvarSlet
  11. Dejlig, dejlig læsning - stort tillykke med ham!

    Kh Mette (Metrima)

    SvarSlet
  12. For søren altså - tænk at skulle sige "er i der allerede - og har i ham allerede?" Hvor er det fantastisk og jeg bliver meget rørt over at læse og se at han nu endelig er jeres. Stort stort tillykke med hinanden!

    SvarSlet
  13. Tillykke, hvor er det fantastisk at læse om jeres nøde med Anton - endelig. Rørt til tårer bliver man :-)
    Den alt for lange og onde ventetid, den glemmer man ikke lige sådan, men jeg tænker at det alligevel lige pludselig giver mening hvorfor I skulle så meget igennem og vente så længe. Anton skulle jo lige være klar....

    SvarSlet
  14. Dejlig, dejlig lørdagsaftenslæsning. Og husk billeder, riiiiiigeligt med billeder ;-)
    Tillykke. Hvor er det stort....
    Annette (Davids mor)

    SvarSlet
  15. Gratulerer! Endelig var ventetiden slutt. Nå har resten av livet som en familie på tre startet <3

    SvarSlet
  16. Kære alle 3 - nå ja også bedster...
    Stort tillykke med hinanden - hvor vildt i har fået han allerede... Fortsat rigtig god fornøjelse emd at lærer hinanden at kende, nyd Beijing og hinanden :-)
    KH Gitte w

    SvarSlet
  17. Stort, stort tillykke med Anton... Hvor lyder det fantastisk :o)
    Kh. Kristine (Krisser77 på A-verden)

    SvarSlet
  18. Kære Karen og familie

    Tuuuud hyyyl, sikke da nogle skønne billeder. Stort stort til lykke og meget mere lykke fremover med knækbrød, leverstohej og alskens gode sager. Hvor er det helt igennem tummelumsk endelig at se dig som mor med bassen i din favn. Ja, det er al ventetiden værd, om end man ikke glemmer dagene med mere op end ned af bakke. Vi har tjekket ud fra hverdagen i 14 dages tid, men jeg måtte lige på og se nyt på jeres side - og vupti sikke et skønt syn. Karen, I må stornyde den første berusende tid med Anton den smukke kejser. Kram Anne-Mette

    SvarSlet
  19. Tillykke med I har Anton i jeres arme. Er sikker på han er hele den urimelig lange ventetid værd. I klæder hinanden så godt - ingen tvivl - en for altid familie er netop skabt i Riget i Midten.

    SvarSlet
  20. Kære Karen og Klaus. Charmerende ung mand i får med får jer hjem. Kan ikke vente med at få fingrene i ham. Vi glæder os på jeres vegne, og håber på forsat god vind, under opholdet i Riget i Midten. Fantastiske fotos! Hils resten af banden. Kærlig hilsen fra alle fire på Pandebjergvej.

    SvarSlet
  21. Hvor er det godt at læse om jeres "fødsel", dejligt at det gik så godt.

    Jeg er totalt solgt over det billede med Anton og Klaus.

    Tillykke med ham.

    SvarSlet
  22. Stort tillykke med at i endelig har jeres lille kejser i armene. Hvor er det nogle dejlige billeder. Man kan se, at mor Karen er totalt forelsket i sin lille kejser og så er det også et skønt billede hvor Anton kigger op på sin far.

    Mange hilsner

    Maj-Brit (mvm fra A-Verden

    SvarSlet
  23. Suk og smelt....så fik jeg da lige en tuder her - især af det billede fra bussen hvor kejseren sidder i bæreselen. Kan fornemme hvilken varme der strømmer ud.
    Stort tillykke med hinanden. Endelig blev det nu, hvor er det skønt.
    Kram Laila

    SvarSlet