Juledage og nytårsforberedelse

Lidt fra juledagene.

Alt i alt må jeg - med fare for mesterstor hybris - konkludere, at juledagene, julen, mad, gaver, mennesker og ramasjang er gået så fint. Anton har ikke bare klaret det - han har været med, været glad og hygget sig. Han har reageret med et eneste mareridt, men det er såmænd nok været en kombination af lidt meget meget action, for lidt mad (man har jo mere travlt med at lege) og for meget snask samt lidt skæve sengetider...

Han har leget med sine gaver, slæbt sin elskede nye venner Thomas, Percy og James op og ned af trappen, insisteret på at skulle have autotransporteren med på indkøb og boet i sin anden nye natdragt. Spidermandragten fremkalder en bævende underlæbe og knægten har i ramme alvor mokket den allerbagerst i mit klædeskab... - og så går han troligt ind og tjekker, om den nu er der endnu. Ud skal den ikke - han skal bare være sikker på, at den er gemt væk.

Der er ved at skabe sig et mønster i forhold til Anton og mine sko... - men døm selv.

Der kom søreme en ekstra julegave fra mor kollega, Annette M. :-) TAK!

Anton og Markus leger med tog til julefrokosten hos Moster Anne

Moster Anne siger, at man skal danse på bordene til julefrokoster!

De er edderhyleme høje, Mor!

Anton gør klar til nytår - hummer, kransekage og is, blandt andet.

2011 har i sandhed været et forandringens år. På alle fronter. I aften venter endnu en aften sammen med mine yndlingsdrenge - og endnu et år i rækken af mange som en familie.
Det ku' jeg godt smede lange smører omkring - jeg ku' også bare klappe i og nyde det!

Tak for kommentarer, lykønskninger, tanker og at I var med i dette år.

Godt nytår!

Min første jul

Altså, nu har Mor fået billederne, så nu kan I godt glo med.
Det der jul-noget var da faktisk ret så godt, men jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg ikke skulle have gaver dagen efter og dagen efter igen?

Nå, men vi var altså nede hos Farmor og Far og Mor havde pakket bilen HELT fuld med alt muligt: Min klapvogn, gaver, poser, tøj, dyner og og og....

Ud og lege med kusinerne, så vi ku' lade være med at tænke aaaaaaaalt for meget på, at tiden nok gik lidt langsomt, sa' Sarah.

Øj, mor! Du fatter bare brik! Jeg HAR da festtøj på!

Vi sku' vist nok ha' taget sådan et "Første julebilleder som familie", men konceptet var for lamt, syn's jeg...

Se, mor! DET er festtøj! Men hvorfor skal du absolut ha'' så store fødder, mor?

Det kan jeg lide at se.... - gad vide, om de allesammen er til mig?

"Dor Muggar"... Mor havde skrevet nattøj på min ønskeseddel og så købte Farbror Karsten det her!

Jaaaa, mer' Thomas Tog!

Top sej bil, som jeg har fået af Farmor!

Mig og Julie julemorgen. :-)

Jul

- det kommer billeder, bla. af Kejseren i et spektakulært Spiderman-kostume, men jeg skal lige have dem tilsendt først...

Sådan er det, når man glemmer sit kamera, tsk tsk tsk...

Julenisseambivalens

Anton og nisser er et lidt betændt emne, hvilket passer moderen fint.

Indoktrinerer jeg ham, kunne man fristes til at spørge? Næ, det tror jeg egentligt ikke... - jeg er bare ikke til nisser i alle afskygninger.
En eller anden i min spæde barndom (Farmor, måske?) sagde, at nisser beskyttede mod hekse og troldtøj og derfor skulle man have nisser fremme hele året. Bare en et eller andet sted... - den skulle nok klare ærterne. Nisser er for mig lig med en gårdbo, en hushjælper og beskytter - ikke en grødspisende platugle af en drillepind, der kun kommer frem til jul.

Her i huset har vi altid haft 3 små tykke keramiknisser stående fremme hele året rundt - dem har jeg forøvrigt fået af Farmor.

Men Anton og nisser. De første nisser, han så i efteråret, var i Imercos vindue. Til moderens udelte begejstring stillede ungen op, pegede og brølede "grimmmmmmmm" og "uuuuulææææææggg" af de sagesløse kræ i vinduet.
Og alligevel kom han jo så slæbende med "nennebaby" og forlangte, at den skulle have en "nennedada" og "nennemor"...

Nu er det så julekalendertid og vi har tændt for Nissebanden i Grønland. Han kikker med, men beder også om at få slukket med argumentet "Anton liiii neeeej!" efterfulgt af en heftig hovedrysten. Lunte og Puk har han dog overgivet sig til, for Lunte har hunde! og Puk kan trylle gyngestole frem med sten!
Forleden præsenterede vi ham for Bamses julerejse... - jeg troede egentlig, at Drillenissen ville hyle ham ud af den, men næ nej... - knægten dansede rundt foran skærmen og lavede klippebevægelser med fingrene...

Han begyndte så at ævle om at få en "nennehu"... - nuvel, min dreng. Dette er nok de eneste billeder, der bliver af Anton i den mundering, men fred med det...

Fra en badeand til en anden

Jeg havde Bedstefar med i svømmehallen i går og ved I hvad?
Han kan svømme og dykke med mig på ryggen ligesom Mor kan...

Han er helt vildt sej!

Vi havde hele bassinet for os selv. I en hel time!
Altså... - Mor var der, ikk', men det var Bedstefar og mig, der legede mest. Og så Nicolai.

Mor si'r jeg skal sove oppe hos Bedstefar og Bedstemor og Oscarhund på lørdag, men jeg gad godt vide, hvad det der lørdag er. Nå, lige meget. Jeg får garanteret lov til at spise Bedstemors gode syltetøj igen - op af glasset med en ske, for sådan skal syltetøj spises. Nemlig.

Anton og Aksels kål

Aksels kål er en institution.
Grønkål på vendelbo-maner, stegt og serveret med medister, filet og flæsk. Sennep og øl.

I dag blev det i den forkortede version, nul øl og kun medister, men for A var det første møde med Aksels kål. Det gled sgu meget godt ned!

Og leverpostejen?

Resterne af forretten!



Tivoli-tur

I lørdags var vi i Tivoli - Bedstemor fyldte 60 i september og en af gaverne var en Tivoli-tur med hele banden.
A fik en ordentlig en på opleveren!
Han tronede i nakken af en bedste eller morbror Kristian og så kan man jo se det hele. Tivoli er bare ikke sjov, når man er 90 cm. høj og ikke ser andet end knæ og røve, når man selv skal gå - klapvognen er ikke meget bedre - der ser man kun vomme og dametasker.

Anton og Bedstefar.

Popcorn/chokoladeslikkepind - et pænt stort hit.

Huset fik dertil en ny beboer - en übernuttet Build-A-Bear hundehvalp, der desværre kan spille "Who let the dogs out"... - moderen overvejer at vaske dyret i vaskemaskinen, så lyddimsen kan dø. Navnlig efter morgenens musikalske opvågning kl. kvart i kvalme!

I dag venter IKEA sammen med Farmor. Vældig rock'n'roll, syn's Anton, for der er tonsvis af gange, der kan løbes stærkt i og sofaer, man kan hoppe i, når skoene kommer af. :-D

"Hen igen?"

Hvad har jeg lært idag?

At jeg fandeme ikke skal tage tingene på tungt.

Hvorfra kommer denne læring?

I fredags blev jeg ringet op af en dame fra kommunens pladsanvisnig, som med et forsøg på myndighed kunne meddele mig, at vi havde fået plads til Anton 1/2- på vores 4. prioritetsinstitution! Den, der - da vi skrev A op - var en ren vuggestue og som krævede, at han skulle flytte til en børnehave 1/8, når han havde rundet de 3.
Flot - fandeme flot, si'r jeg bare.

Efter at Gemalen har skiftet job og smutter hjemmefra ved 7-tiden, bliver det min tjans at cykle i vugger med Kejseren. Fint nok, men det er edderraspeme upraktisk, at jeg først skal den modsatte vej, droppe A af og så halvvejs tilbage og igennem byen for at komme på arbejde, når der ligger to udmærkede intregrerede institutioner hhv. 100 og 500 m. fra min skole!

Var der andre muligheder? Kunne vi fifle med behovsdato? Havde jeg ikke gjort 110 % klart, at vi ikke var interesserede i at flytte A, fordi han har haft et stort skift en gang i sit liv?!

Jamen, vi ku' da også få en dagplejeplads?!?!

ARGH!

Du ku' jo ringe derned eller tage på besøg for at se, om I kan lide den institution?! Den er blevet integreret, så han skal ikke skifte.

Dobbelt ARGH!

Det nytter ligesom ikke så meget, når du selv lige har sagt, at vi kan tage imod den plads, I har anvist eller tage en dagpleje, som vi slet ikke er interesserede i - eller også kan vi stå uden pasning!
Det var, hvad der kom ud af min mund - hjernen og den bitreste kællling nord for Torino hvislede noget andet, som absolut ikke tåler gentagelse.

Gassen var gået af den bitre, da jeg lagde røret og jeg vrælede. Egentlig ikke fordi stedet ikke var fint nok - jeg ku' bare mærke, at det sgu kom tæt på, arbejde og hverdag.
Piiiiiiiv! Jeg har ikke ventet 10 år på at få min skønne unge, bare for at han skal passes af andre, der skal nye ham i hans bedste timer?!?! Det ER IKKE ENOOOOOOOOORMT godt for børn at blive passet ude hver dag i x antal timer?!?!?

I dag tog jeg mig sammen og vi har været på besøg her til formiddag. Stedet er velkendt - lidt slidt, lidt rodet, lattermildt og hjertevarmt. Det vil jeg godt lægge unge til.

Og Anton? Han ville næsten ikke med hjem.
Han er garanteret mere klar end moderen bliver.

Når Bedstefar leger fotograf - ADVARSEL: BILLEDSPAM!

 - så gør han det så ganske og aldeles fremragende!
Et lille potpourri fra en mandag i baghaven i september:

I går tog vi på tur med toget - med frokost og hyggedag med Bedsterne og Oscar-hund:

Lidt af Mor og barn: