Vi er her endnu.
Sådan lidt endnu.
Jeg har bestemt, at bloggen lukker d. 12. oktober 2012.
Det er den dag, der skiller mellem 19 mdr i Kina og 19 mdr i DK - og så har jeg vist skrevet og vist billeder nok af Anton og hans liv her.
Det var en sej sidste periode inden ferien. Anton var udadreagerende og aggressiv, kortluntet og træt.
Kort sagt; han var, hvad jeg var - jeg er bare voksen og kan sætte en facade op til at matche min omverdens almene konventioner for opførsel.
Det kunne han ikke.
Hans yndlingspædagog fra børnehaven sagde, at hans adfærd ikke var noget, hun var bekymret for, men at han havde brug for ferie.
D. 2/7 hentede vi ham fra arbejde - og han begynder først igen på mandag d. 6/8.
Men undtagelse af en voksenfest, en koncerttur til Berlin og 2 dage Vordingborg Festuge for Mor og Far, har han været sammen med os. Leget, sovet, spist, sumpet, cyklet, hoppet i vandpytter og besøgt familie og venner.
Det aggressive er væk, han er veloplagt og kan finde både tålmod og ro igen.
Jeg læste en artikel på en netavis for et par uger siden, hvori pædagoger fra københavnske daginstitutioner var bekymrede for de børn, der kun fik en uges ferie eller slet ingen. Forældrene til de pågældende børn var blevet adspurgt om årsagen og for nogle forældre handlede det dælme om, at DE IKKE VIDSTE, HVORDAN DE SKULLE AKTIVERE DERES UNGER?!?!?!?!
Halleluja, tænkte jeg og nappede en slurk kaffe, mens Anton lykkeligt sumpede videre på gulvet med tæppe, puder, bamser, tog og biler, akkompagneret af SommerSummarum.
Aktivering? Næ. Ikke tale om. Her handler det om at være i samme rum, at lave mad sammen, vaske tøj, feje fliser og cykle tur op og ned af vejen på løbecyklen. Ikke -puha-vi-har-ferie-og-skal-nå-85467583-kultur-børne-ting!
Han er 3 år - at sidde på sin plasticmotorcykel på terrassen og brøle af Far, at han skal "gi' tissemyrerne kaffe!" (hælde kogende vand på dem;-)) er fint og hyggeligt. At tage på loppemarked med Mor og få lov til at slæbe af med legetøj er jo det rene slaraffenland...
I denne uge har vi været et smut i Småland sammen med Mette og Mikkel - på Nylund. Det er vel en slags ødegård, lige midt i skoven, med elgen i skovbrynet, blåbær, hindbær og ribs lige udenfor døren - og en velsignet ro, der får skuldrene ned fra ørene og stemmerne tilbage i et naturligt leje.
I morgen bygger vi gyngestativ færdig sammen med Jens og Stine - det fik Anton i fødselsdagsgave + en sjat af dåbspengene fra sidste år.
På mandag begynder hverdagen igen.
Det må den gerne, for hold da op, nogle dejlige uger, vi har haft - bare os tre + det skønne sammenrend af venner og familie, vi er så velsignede at have. Tak for jer allesammen!
Billeder i morgen. Blogger driller. Igen igen igen igen igen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar