På en onsdag

hvor det regner, er det altså weltklasse, når Farbror Karsten bare sådan kommer forbi sådan midt i min frokost-karrysild.

- men det er godt nok neder'n, at Mor lægger mig ud i Ferrarien og sove middagslur. Lige midt i en god historie!

Han har sådan nogle sjove ekstra ben og en stor sort fod. Gad vide, om han skal have det altid? Får man sådan noget, når man bliver stor?

Så er det godt, man kan vågne efter 2½ time og så se Lur de France med Far.

Lige om lidt kommer William og så skal vi lege, mens hans og mine gamle skal snaaaaaaarke og drikke det der øl, jeg ikke må smage på. I hvert fald for Far.

Mor har ladet mig nippe lidt, sidst hun og Verdens Bedste Moster Anne fik fredagsøl.

Altså, de sagde det var fredagsøl, men jeg ved altså ikk' om det var fredag...