Lul, lul - rokken går + fastelavnsboller

De sidste par morgener er Anton nærmest ræset ud af døren, før jeg er taget på arbejde. 10 minutter, kvart over 7 om morgenen mosler han støvler på og er klar til en vuggestuedag.

Spørg mig ikke, hvad der sker, men jeg spurgte ham i morges, om han var klar til en dejlig dag i vuggestuen og svaret var et brølt "JA!"

Jeg skal ikke kloge mig på, om dette er løsningen eller om vi gør det rigtige, men foreløbig virker det, vi gør og det, der er gået godt, kommer jo som bekendt ikke skidt tilbage.
Anton ved jo godt, at "arbejde" betyder, at man tager afsted og kommer hjem igen. Han har givet udtryk for, at han også gerne ville være den, der gik og kom hjem igen - og sprogligt har vi trukket nogle paralleller mellem vuggestuen og Mors og Fars arbejde - at vuggestuen er Antons arbejde.
Han tager afsted og kommer hjem igen. Det gør Mor og Far også.
Han har madpakke med. Det har Mor og Far også.

I onsdags var det første dag - en uge inde i indkøring, at han skulle sove der. Hans primær pæd - en dejlig og kompetent dame - ringede 13.20 og sagde, at han ville altså ikke sove. Han var hverken sur eller ked, han ville bare ikke sove, så han var blevet vappet ud at lege.
Klaus hentede ham med det samme og det var en flad lille dreng, der med hovedet på min skulder proklamerede at "Anton ikke sove"... - hvorefter han tog en 1½ times morfar på sofaen.
I går og i dag har han sovet dernede og som stedets mandlige pædagog udtrykte det; han skulle lige rode lidt rundt i sin seng, så trak han dynen op over hovedet og så sov han.
Uden Abe, hans elskede sovebamse - bare tommelfingeren. :-)

Så, lul lul, rokken går, støt i moders stue...

Han reagerer lidt med at mosle rundt om aftenen, nå han skal sove. Puttetid er pt ikke under 45 minutter, hvilket er ttræls, men han har tydeligvis noget, han skal af med, inden han kan knalde brikker og det forsvinder vel, når han er komemt ordentlig ind i det her vuggestue-rytme-noget.

I dag da jeg hentede ham, var beskeden så, at A havde haft en helt fantastisk dag og at han var faldet i søvn i løbet af nulkommadut. Fint!
Han sad i puslerummet sammen med en stuekammerat og læste billedbøger, mens de ventede på at få tøj på.
Mens jeg pakker hans sager, kommer der så en lidt større dreng hen og spørger om jeg er Antons mor?
Jo da - det er jeg. Arm, han ville bare lige sige, at ham og Anton havde havde leget og han ku' godt lide at lege med Anton og Anton måtte altså godt komme med hjem og lege en dag.

Sådan! HURRA!

Det måtte fejres med fastelavnsboller:

1 1/4 dl. mælk
35 g. smør
½ tsk sukker
1/4 tsk salt
- lunes i en gryde.

1/4 pk. gær udrøres i den lune væske og 250 g. mel røres i lidt af gangen.

Dejen æltes og sættes til hævning ca. 30-45 min.

75 g. marcipan
1 spsk smør
1 spsk sukker
- røres sammen.

Del gærdejen i ca. 10 klumper af ca. 40 g - rul dem ud og sæt ca. en teskefuld marcipan på hver og fold omhyggeligt enderne sammen under bunden (alt det gode snams skulle jo nødigt løbe ud!)

Pensl med æg og lav hæve igen, ca. 30 min.
Bag ved 200 gr. i ca. 15 min og pynt med glasur, når de er afkølede.

Det bliver sådan nogle små guffehapser, som er til at overskue. Hellere gnaske to end kløjes i en, der er for stor! :-)

Vi bagte hvede-tortillas i onsdags...

Guffe fastelavnsboller. :-)