Badesmølf

Tirsdag og torsdag hopper vi på toget og tager i svømmehallen. Det har vi gjort i et par nåneder nu og det resulterer i følgende:

- en lille dreng med en god muskelmasse og god kropskontrol.
- en lille dreng, der er modig på randen af det stupide.:-)
- en lille dreng, der er fuldstændig tryg ved vand, også selv om man bliver kylet i med hovedet først.
og... - en meeeeeeget flad lille dreng, der sover meget længe til middag ovenpå en store frokost! :-D

Anton kan svømme selv uden bælte eller vinger . Det har vi slet ikke brugt - jeg spurgte engang om han skulle have sådan noget på, men svaret fra instruktøren var, at det skaber passive børn i vandet. De lærer vist ikke at holde sig selv oppe eller noget i den stil.

De sidste par gange har vi øvet at springe i på hovedet og dykke ned på bunden efter ting.
Jeg bad instruktør Nicolai - som Anton er ret skudt i, fordi med ham er det vildbasseplask og skrål - om at tage et par billeder:

Den første oplevelse i svømmehallen er efterhånden gjort til skamme og jeg har det så godt med at komme der et par gange om ugen. Jeg ser en dreng, der vokser med hver tur i vandet. Han får ikke lov til at hænge på mig, klmare eller være piv-pjevs, for så er der ingen grund til at hoppe i vandet, hvis han bare skal hænge på mig. Han bliver udfordret og skal knokle for det, han vil have. Vil han have en skovl eller et badedyr i den anden ende af bassinet, så må man svømme derned. Ikke tale om, at han får lov at hænge på mig og vade derned efter det. Nix.

Vandet giver en helt suveræn tilknytning og tæthed, som jeg i den grad nyder. Anton svømmer trygt over til instruktøren, fordi han ved, at han skal bare pege og sige "mor", så bliver han kastet i en snurretop over til mig. De andre voksne i vandet er lidt farlige... -fint. Han ved, hvor han hører hjemme.

Men vil han frivilligt med op af vandet igen?
Ikke tale om!
SKRÅÅÅÅÅÅL!