12 marts - 12 september

Mor går og er lidt underlig i dag.
Hun krammer mig hele tiden og si'r: "Du er MIN dreng!" og "Ved du godt, at i dag har du haft en mor og en far i et halvt år?" og "Hold da kæft, hvor er jeg heldig, at jeg fik dig, min dreng!"

Næ.. - det vidste jeg ikke.
Det ved jeg så nu.

Må jeg så godt lege videre?

Status fra moderen:
I dag smed man sit RENE tøj op i det våde badekar, bare fordi det ikke var en skjorte ligesom Dadas.
Huset er blevet udvidet fra 100 til 185 kvm her over forår og sommer og Anton har stort set legetøj overalt!
Der er konstant fyldte vasketøjskurve, grus, græs og sten på gulvet, krummer under bordet, fedtfingre, pletter på tøjet, biler i sofaen...

Men.
Det er fandeme og jeg mener FANDEME ligemeget, for den skønne dreng er ikke børnehjemsbarn mere. Han er min søn.
Møgle, svinemikkel, snothvalp og mide, javist. Men det er min dreng.

For et halvt år siden, lørdag d. 12. marts 2011 kl. ca. 11 forlod vi Beijing Children's Welfare Institute med en lille dreng.
Det kunne jeg bruge en masse ord på at forklare, analysere og beskrive.
Jeg ku' også lade være og bare mærke efter, hvordan jeg bliver blød i hjertet og våd i øjnene og har en klump i halsen over, at det lige skulle være os, der var så heldige at få Anton.

Jeg fandt dette billede forleden af Anton og hans elskede Dada. Vores elskede Dada...