På en onsdag

hvor det regner, er det altså weltklasse, når Farbror Karsten bare sådan kommer forbi sådan midt i min frokost-karrysild.

- men det er godt nok neder'n, at Mor lægger mig ud i Ferrarien og sove middagslur. Lige midt i en god historie!

Han har sådan nogle sjove ekstra ben og en stor sort fod. Gad vide, om han skal have det altid? Får man sådan noget, når man bliver stor?

Så er det godt, man kan vågne efter 2½ time og så se Lur de France med Far.

Lige om lidt kommer William og så skal vi lege, mens hans og mine gamle skal snaaaaaaarke og drikke det der øl, jeg ikke må smage på. I hvert fald for Far.

Mor har ladet mig nippe lidt, sidst hun og Verdens Bedste Moster Anne fik fredagsøl.

Altså, de sagde det var fredagsøl, men jeg ved altså ikk' om det var fredag...



Dåb

Anton blev døbt i lørdags.

Billeder og filmstrimmel kan ses her:
http://77.215.72.216:3020/MSV2/

For fremtidige festplaner:
1 - lad være med at arrangere teltfest/havefest i Roskildeweekenden. Vejret er jo notorisk elendigt!
2 - lad være med at bekymre dig, Frau Hansen.
3 - lad være med at holde sådan noget stort noget hjemme. Det bliver sgu altid større end du tror.

ERGO: Næste gang lejer du sgu Liselund Slot!
BASTA!

Lykken er at have 2 kusiner

 der tegner veje på fliserne og gider ræse rundt med mig.

Tak!

100 dage med Anton

Lørdag d. 12. marts fik vi Anton i armene.
I dag, søndag d. 19. juni har vi kendt hinanden i 100 dage.

Vi mødte en lille bange dreng på små usikre ben, der græd sig i søvn i bæreselen. En lille dreng, der faldt ud af sengen på hotellet og som klemte sig op i et hjørne, mens hans store bange øjne skuede ud i rummets mørke.
En lille dreng, der fra dag 1 begyndte at folde sig ud og indtage den nye verden, han var havnet i.
En lille dreng, der til stadighed udfordrer, udforsker og udlever.

I dag er han stadig en lille dreng.
Men han er nogens lille dreng og deri ligger hele forskellen.
For han er vores lille dreng.

- og ja; jeg er blevet et sentimentalt tudefjæs, men han er min dreng, min unge, min søn, min, min, MIN! Uanset hvor møgbeskidt, forkælet, snothvalpet og helt uimodståeligt skøn, sød og dejlig, han er, så er han min. Han er en pest, en velsignelse, en fnatmide, en glæde, en snotskovl og helt igennem mors dreng. Han burde ikke have hud tilbage på kinderne, med alle de møsser han får i løbet af en dag.

SEDB, som en klog kvinde siger.
Sådan Er Det Bare.

Billeder senere...

"Dou, mamma!"

Bare lidt fra en regnvåd dag, der kun indbyder til tossekasse, dyne og hygge.

Sommervejr

Der er vist bare ikke ret meget, der slår en murerbalje på en varm dag.
Og når man så får varmt vand i, er det bonus!

Lige nu sjokker man rundt iført badesandaler, våddragt og solbriller, men der gnaskes vandmelon og fortælles røverhistorier til Far.

Anton kan maaaaaaange røvere... - bare lidt træls, at pointen som regel er på vrøvle-mandarin!

Der er

bare så meget en lille bisse, der skal have BÅDE formiddagslur OG lur efter frokost, når man vælger at stå op kl. 4.32!!!!!!