mandag den 11. april 2011

Tiden skrider, dagen rinder

solen daler, mørket blinder
lyset med en aftensky!
Sjæl og hjerte, møder begge,
takker Gud, I kan nedlægge
eder under Herrens ly!

God formiddag.
Det er nu godt nok en aftensang, den Kingo-sag, men melodien er så skøn og selv om Kingo jeg eg så absolut ikke ville være enige om noget som helst, så kunne den gamle enevældsfortaler og dame-forfører sgu noget med ord.

Lige nu sover Anton i sin klapvogn. Ude under stilladset, mens Michael og Jimmy bongser rundt omkring ham med Hardie-plank, teglsten og brædder - A sover bare videre. Lad dem om at larme - A klarer snorkeriet.

Team Falster aka Farbror K, Tante M og de smukke Kusiner havde søreme taget billeder fra lufthavnen, hurra!









Vi har været hjemme i 18 dage.
18 dage, hvor Anton falder mere og mere til. Vi er flyttet ind hos hinanden, om man så må sige - og lidt efter lidt flytter hans gamle liv og gamle vaner ud til fordel for noget nyt.
Sundhedsplejersken er tilfreds. Han er fysisk lille (læs KORT!:-)), men kvik og svarende sin alder, hvilket jo betyder, at vi ikke - lige nu, i hvert fald - skal bekymre os om at skulle indhente noget.
Det er ren hybris, men Anton sover igennem om natten. vi har haft 2 nætter med skrål og 1 nat med "grill-kylling", hvor han karter rundt hele natten og har uro. Det tager oftest under en halv time at putte, de sidste par dage har det taget max. 15 min. Som børnehjemmet forlader ham, vil det mønster nok ændre sig, men hvad der er gået godt indtil nu, kommer jo ikke skidt tilbage, tænker jeg.
Han smager på alt og spiser alt, herunder også OscarsHunds Frolic, så han er på ingen måde kostforagter. Han gider stadig ikke salat, men hey - hvem af os gider gnaske grøntfo'er, når man kan score en ekstra dunse?

Anton kysser. Mange kys og mange knus og meget øjenkontakt. Vi skal kikke længe i øjnene, når der leges og mosles.Men mest skal han kysse, når far og Mor kysser. Sandwichkys - 2 tosser med en lille tosse i midten.

1 kommentar:

  1. Skøn opdatering, skønne billeder. Og genkender jeg ikke blusen? Bæreselen giver så mange dejlige minder - uh det var tider ;-)!

    SvarSlet