mandag den 7. marts 2011

Resten er nu ventetid

Så!
NU er resten ventetid.

Der skal lige smides et par toilettasker i kufferterne og så er det afgang. Som en af Klaus' gamle seminariekammerater så nydeligt kommenterede: "2 par underhylere og en tandbørste - så er der sgu pakket til Hansen!"
Så var der også plads til alle mine sko, jo...

Jeg havde frygtet en værre slutspurt med grej, indsamling af dokumenter osv., men det er gået fint. Vinterferien var nådig på den konto, for der fik vi godt nok styr på rigtig meget.

Og så kan man jo så filosofere lidt over, HVOR meget vi egentlig skal have styr på. Hvor meget vi egentlig kan planlægge.
Vi kan have styr på alle de bjerge af papirer, dokumenter og sager, vi skal have med derud, så vi kan få Kejseren med hjem.
Vi kan have styr på at hoppe på et fly og have lidt grej med, så både Kejseren og vi slipper for at rende rundt i Beijing iført bar r** og bindeslips.
Det er det fysiske, vi kan have styr på.
Lister og atter lister... - lister med lister på og kirsebær på toppen. Husk med husk på.

Alt det andet, sommerfuglene i maven, der snart har kondorstørrelse - tankerne, der roder rundt og den større og større grad af mangel på koncentration... - det kan vi ikke forberede og det skal vi heller ikke.
Det skal opleves og væres i.

Nu slutter det. Resten tager vi som det kommer.
Ble' der sagt.

Orden og ordne er jo mange ting, ikk? (fra Randers Regnskov - lejrskoletur med mine kyllinger, 6a)

1 kommentar:

  1. Åh hvor jeg husker den sidste nat inden afrejse - meget søvn blev det ikke til!
    Må I få en fantastisk og helt sikkert uforglemmelig tur! Jeg vil glæde mig til at følge jer på rejsen!
    Kh
    Heidi

    SvarSlet