Om smogkager i en smogby!

Af MaoFan11

Først en tak til Karen for at lade mig gæste-blogge her. Blot mit ydmyge bidrag fra en lidt anden vinkel her midt i det hele...

Det er torsdag eftermiddag i Beijing. Bag mig ligger Karen på sengen og kilder Anton så han kluk-ler. Kaffen jeg drikker ved enhver smager af rottepis, men lige nu er den alligevel himmelsk i min mave. De fleste vil nok forstå hvorfor.

Netop dette kontrastfyldte, mærkværdige sammenfald af sanser og følelser er for mit vedkommende et godt ”her-og-nu-billede” af mig og min situation. Anton udfordrer hver eneste øjeblik min (vores) situation. Det kræver en tilstedeværelse i nuet, som jeg godt kan mærke er forbundet med både stort savn og stor lykke – også selvom det ikke er let. Men Anton er i sandhed som sendt fra himlen. Jeg tipper hatten i ærefrygt for de kinesiske bureaukrater, som har set at han da var det perfekte match for os. For det er han.

Apropos Kina...

Vi bor jo i Beijing, hvor det sandt at sige ikke altid er en blå og skyfri himmel udenfor. En del af forklaringen er naturligvis, at man står bag en sort-smusket rude på 13. etage som savner en kærlig hånd og en spand vand og sæbe, men ved at bevæge sig ud i den enorme folkemængde og tage himlen i selvsyn gør det ikke lettere. Beijing er kategorisk overskyet... men altså ikke af skyer. Og dog er det smukt, at skue den ene skyskraber efter den anden så langt øjet rækker (hvilket igen ikke er så forfærdelig langt).

I den forbindelse er der dukket et nyt ord ind i vores vokabilarium (ja, sidstnævnte ord findes vist ikke, men det er jo bare synd – så siger vi bare 2 nye ord). Det vigtigste må være ”smogkager”. Anton bliver jo, indrømmet, forkælet en hel del. Og når vi så står midt i en afgørende forhandling med en kræmmer på Perlemarkedet, og vores allerdejligste, lillemand von der puha, slår i bæreselen og siger VRÆÆÆÆÆÆL.... ja, så er en småkage altså bare ubetalelig. Og tjae... når det så sker i Beijing må det jo nødvendigvis være en smogkage.

Glæder mig som en sindssyg til at kunne prale til Jer alle ”live”.

Sturt, sturt kram herfra.