Godaften, hedder det vist her.
Anton sover - for første gang i rejsesengen, som han hader af et godt hjerte og derfor kun bruges til legetøjopmagasinering - men han har også bokset rundt hele dagen og ikke kunnet overgive sig til mere end 1 times formiddagslur. Et styks totalt flad Kejser.
Vi købte et par sko til ham i dag. Kondisko med fartstriber. Jeg havde aldrig købt sådan noget til ham i DK, men for 79 yuan blev drengen lykkelig. De skulle absolut på i butikken og han gik og gloede ned på sine fødder for hvert skridt, som om han skulle se, om skoene nu kom med. Han stjernede totalt skråt, når jeg bar ham over lyskrydsene, fordi han ville gå selv. Det er okay at gå hånd-i-hånd på fortovet, men Beijings trafik er jo sindsyg, så fandeme nej, om han får lov til at gå over lyskrydsene selv! Anyway - det med sko. Han er fascineret af sko - jeg tror ikke, han har haft et par sko selv, før den dag han skulle forlade børnehjemmet.
I dag var vi på silkemarkedet - hold da kæft, et gedemarked! De eneste originaler der er vist forøvrigt sælgerne, der var helt vilde med Anton og skulle klappe og kilde. Han gad dem godt, når de var 1½ m væk, men kom de indenfor den radius, gemte han hovedet i min frakke og kravlede helt ned i bæreselen. Jeg får fniller af de aggressive sælgere.... -"Lady, Lady - you want Gucci bag? I give you good price, just for you! Ahh, you Danish? You want taske? Lady, Lady, looka looka!" kommer der kørende i en smøre, mens de hiver mig i jakkeærmerne.
Klaus har til gengæld en fest med at prutte om priserne. I dag spillede han et par sælgere ud mod hinanden og endte med at slæbe af med en iPad til 500 yuan. Den er sikkert heller ikke mere værd, men han fik et godt grin. Mit shoppegen er til gengæld noget begrænset. Jeg kan ikke have, at de pådutter mig tingene og jeg ender med at gå, fordi jeg ikke kan få lov til at kigge i fred. Desuden har jeg Anton i bæreselen og med børn og banan er det ikke nemt at se de gode sager i boderne. Jeg kan godt se de bjerge af toplækkert børnetøj, de har herude, men hvad dævlan skal Anton med 5 par overalls, der står Ralph Lauren på? Han kan kun have et par på af gangen og Ralph L kan sgu også blive overskidt, hvis det passer Kejseren.
I dag fik vi hans pas. Det var sgu noget stort at stå der med beviset for, at vi ikke bare er hans forældre i Folkerepublikkens øjne, men sgu også må tage ham med ud af landet. I morgen skal vi på ambassaden og have lavet visum samt på "findesteds"-tur.
Min gode Mo(n)ster skrev følgende, da hun læste mine tanker om Antons mor - det var gode tanker, jeg vil bære med mig: "Dalai Lama siger, at vi alle er en del af et fælles univers, og at målet er at mindske ulykke og skabe større lykke."
Anton skaber i hvert fald stor lykke hos os og mon ikke, at vi med tiden også vil skabe stor lykke hos ham?
Anton sover - for første gang i rejsesengen, som han hader af et godt hjerte og derfor kun bruges til legetøjopmagasinering - men han har også bokset rundt hele dagen og ikke kunnet overgive sig til mere end 1 times formiddagslur. Et styks totalt flad Kejser.
Vi købte et par sko til ham i dag. Kondisko med fartstriber. Jeg havde aldrig købt sådan noget til ham i DK, men for 79 yuan blev drengen lykkelig. De skulle absolut på i butikken og han gik og gloede ned på sine fødder for hvert skridt, som om han skulle se, om skoene nu kom med. Han stjernede totalt skråt, når jeg bar ham over lyskrydsene, fordi han ville gå selv. Det er okay at gå hånd-i-hånd på fortovet, men Beijings trafik er jo sindsyg, så fandeme nej, om han får lov til at gå over lyskrydsene selv! Anyway - det med sko. Han er fascineret af sko - jeg tror ikke, han har haft et par sko selv, før den dag han skulle forlade børnehjemmet.
I dag var vi på silkemarkedet - hold da kæft, et gedemarked! De eneste originaler der er vist forøvrigt sælgerne, der var helt vilde med Anton og skulle klappe og kilde. Han gad dem godt, når de var 1½ m væk, men kom de indenfor den radius, gemte han hovedet i min frakke og kravlede helt ned i bæreselen. Jeg får fniller af de aggressive sælgere.... -"Lady, Lady - you want Gucci bag? I give you good price, just for you! Ahh, you Danish? You want taske? Lady, Lady, looka looka!" kommer der kørende i en smøre, mens de hiver mig i jakkeærmerne.
Klaus har til gengæld en fest med at prutte om priserne. I dag spillede han et par sælgere ud mod hinanden og endte med at slæbe af med en iPad til 500 yuan. Den er sikkert heller ikke mere værd, men han fik et godt grin. Mit shoppegen er til gengæld noget begrænset. Jeg kan ikke have, at de pådutter mig tingene og jeg ender med at gå, fordi jeg ikke kan få lov til at kigge i fred. Desuden har jeg Anton i bæreselen og med børn og banan er det ikke nemt at se de gode sager i boderne. Jeg kan godt se de bjerge af toplækkert børnetøj, de har herude, men hvad dævlan skal Anton med 5 par overalls, der står Ralph Lauren på? Han kan kun have et par på af gangen og Ralph L kan sgu også blive overskidt, hvis det passer Kejseren.
I dag fik vi hans pas. Det var sgu noget stort at stå der med beviset for, at vi ikke bare er hans forældre i Folkerepublikkens øjne, men sgu også må tage ham med ud af landet. I morgen skal vi på ambassaden og have lavet visum samt på "findesteds"-tur.
Min gode Mo(n)ster skrev følgende, da hun læste mine tanker om Antons mor - det var gode tanker, jeg vil bære med mig: "Dalai Lama siger, at vi alle er en del af et fælles univers, og at målet er at mindske ulykke og skabe større lykke."
Anton skaber i hvert fald stor lykke hos os og mon ikke, at vi med tiden også vil skabe stor lykke hos ham?
- når man bestiller and i Beijing, er det altså HELE anden, der kommer
med i take-away-posen.
med i take-away-posen.
- aftenens måltid. Med en sovende Kejser er det take-away, der styrer og
dette måltid står i 40 DKK. Sesammarineret and, stegt bambus og ris. MAMS!
Vestlig mad koster boksen i Beijing og det lokale cuisine er sgu sjovere
end McD.
dette måltid står i 40 DKK. Sesammarineret and, stegt bambus og ris. MAMS!
Vestlig mad koster boksen i Beijing og det lokale cuisine er sgu sjovere
end McD.
- Antons pas, den røde bog og hans Fars bambus-iPad! :-DDD
Se flere billeder på www.antonsofie.dk
Kære Karen
SvarSletWow - ikke som i World of Warcraft med som i hold-da-op-hvor-er-det-skønt-at-følge-jer.
Det er usigelig skøn læsning, og så fedt at se billeder af jer og Kejser Anton. Han ser knuselskelig og lige til at spise ud. Ikke mærkeligt, at I var nød til at vente så længe. Tænker på jer i dag, hvor I skal ud til Antons findested - det må være en følelsesmættet oplevelse.
Nyd de sidste dage og glæd jer til endnu en rus-periode, nemlig den første herhjemme. Havde jeg været i KBH torsdag, når I kommer hjem, havde jeg nok sneget mig ud i lufthavnen, men de vante græsgange kalde, så desværre må jeg nøjes med billede-dok. her på bloggen.
Mange kærlige mor-hilsner
Anne-Mette